Udtynding

Udtynding er helt enkelt, at du fjerner små spirer og planter i højbedets rækker, for at gøre plads – så resten af spirerne har plads til at vokse sig store og stærke.

  • Det kan virke helt forkert at fjerne små fine spirer og planter fra højbedet. Men afgrøder skal have plads – også tidligt i væksten.
  • Udtynding foretages, for at give plads til spirer og planter.
  • Hvis du ikke tynder ud i dit højbed, vil dine afgrøder forblive små og pjevsede. Specielt gulerødder og radiser forbliver bittesmå og ligegyldige.
  • Hvor meget du skal tynde afhænger helt af, hvor meget for meget du har sået.

Sådan udtynder du i højbedet

  1. Vand godt og grundigt i de rækker, der skal tyndes.
    Vand gør jorden blød, så det er lettere at trække spirer og planter op, uden at de knækker.
  2.  Fjern spirer, så de øvrige spirer har plads til at vokse. Der skal være både plads i jorden og mellem bladene.
  3. Udtynde skal ske løbende og ikke i ét hug. Ved at udtynde løbende, kan du f.eks. være så heldig at få bittesmå fine gulerødder, der reelt kan bruges til noget.
  4. Hvis du gør det nænsomt, kan f.eks. udtyndede salater genplantes andre steder i dine højbede.

Så snart vi har udtyndet første gang i sæsonen 2019, har vi bedre billeder af hvordan det skal foretages.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *