Det skal du vide om tomater i højbed
- Tomater er et-årige. Det vil sige at de dør efter en sæson, og blot skal rives op med rod.
- Dyrkes typisk i drivhus. Men fungerer fint under åben himmel, når jordtemperaturen er kommet over 14-15 grader (i maj).
- Tomater kan godt lide en smule skygge. Specielt midt på dagen, hvis det er muligt. I drivhuset vil de stå perfekt under f.eks. agurkernes skygge.
- Tomatplanter bliver typisk 120-280 cm. høje.
- Der er plads til seks tomatplanter i et højbed på 80×120.
- De er sjovest at forspire fra frø – men kan købes som færdige stiklinge i supermarkeder og på planteskoler.
- Der findes rigtigt mange forskellige tomater.
Så vælg noget andet end helt almindelige tomater:- Findes i mange forskellige farver og former
- Vores favoritter er Red Pear og Chocolate Cherry.

Vedligeholdelse af tomat i højbed
- Tomater i højbed kan godt lide vand. Det er svært at overvande. Det kan ligefrem være en fordel med automatisk vanding.
- Tomater er lidt ekstra krævende i forhold til tilsætning af gødning, for at sikre at både plante og tomater får optimale vækstbetingelser.
- Tomaterne skal bindes op. Ellers ligger de henad jorden. Den simpleste form er en lang bambuspind. Ellers kan forskellige former for hjemmebyggede „stilladser‟ også gøre det.
- Du får flere tomater – og gør planten stærkere – hvis man fjerner de midterste „sideskud‟, der vokser frem.
Bonusinformationer om tomater
- Planten er selvbestøvende. Men det hjælper meget på antallet af tomater, hvis du ryster blomsterne let med hånden – og dermed hjælper bestøvningen på vej.
- Planterne tager ikke skade af en „grov‟ beskæring, hvis du savner plads.
- Revner kan skyldes forskellige sygdomme. Men skyldes oftest, at de pludseligt får meget vand efter en tør periode.
Umodne Grønne Tomater
- Når efteråret rammer modnes tomater i højbed meget langsomt. Hvis overhovedet.
- Har tomatplanterne fået den kærlighed de fortjener, vil du ende op med masser af grønne og umodne tomater.
- SYLT DEM – DET ER LÆKKERT !!!
