Til påsken: En plan til højbede og krukker

Påsken er lige om hjørnet. Og du er naturligvis endnu ikke klar. Vi har lavet din helt enkle plan, til hvordan du lettest kommer i gang med højbede og krukker i påsken.

Det er påske om ganske kort tid. Isen er smeltet.
Du har drømt om et større projekt – at komme i gang med højbede, plantekasser, krukker eller bare en helt almindelig urtehave.

Du har de seneste par uger haft masser af tid, men har brugt mere tid på TikTok end på Haveman.dk.
Og vores overblik over hvordan du aller bedst kommer i gang med højbede er alt for kompliceret.

Det med at forspire er alt for avanceret. Så her er fire enkle trin til, hvordan du i slutningen af Maj kan spise en salat bestående af forårsløg, radiser, ærter og lette blandede salater.

1. Du skal have noget at plante i

Vi elsker og foretrækker højbede af rigtigt mange grunde.
Men mindre kan selvfølgelig gøre det.

Er du den helt dovne type, der bare vil hurtigt i gang med at se tingene spire, kaster du en håndfuld frø i en plantesæk, og vander med jævne mellemrum.

Store potter fungerer rigtigt godt på altaner og terrasser.
Sørg for at de minimum er 8-10 liter i størrelsen. Jo større jo bedre. Ellers tørrer de hurtigt ud, og planter med behov for plads til rodnettet vil ikke trives.

2. Jord – dine grøntsagers hjem

Vi har skrevet et helt indlæg om jord. Om hvordan du får det rette blandingsforhold.
Hvis tiden er knap, genbrugspladsen for trang og du ikke har brug for store mængder af jord skal du blot købe plantesække, og tømme dem ud i krukker, højbed eller plantekasse. De kan op til påske købes hos de fleste vel-assorterede supermarkeder.

3. Hvad skal man så og plante i påsken?

Glem som skrevet andre steder på Haveman alt om forspiring.
Sats i stedet på følgende grøntsager, der kræver minimal pleje for middelmådig succes:

Påske er det perfekt tidspunkt til at starte med at så i højbedet.

De små tomatplanter venter du med at plante ud til slut april, med mindre det pludseligt bliver bragende godt vejr med masser af sol, lune dage og ikke alt for kolde nætter.
Alle andre ting skal blot sås i løbet af påsken.

4. Sol, vand og kærlighed

Alt hvad du sår, skal have minimum 2-4 timers direkte sol om dagen. I første omgang for varme. Sidenhen for både varme og fotosyntese.
Når du har sået, dækket frøene til og vandet første gang skal du bare vente. Og ellers bare huske at vande med jævne mellemrum. Jorden må aldrig tørre helt ud, men skal være let fugtig hele tiden.
Hvis du pludseligt har success, kan du eventuelt overveje at tynde lidt i dine grøntsager mens de er helt små. Ellers bliver de aldrig rigtigt store.

Skulle det vise sig, at påsken bliver bidende kold, grå og regnvejrsvåd, skal du naturligvis vente nogle uger med at så. Men forarbejdet kan du roligt starte på….

Held & Lykke!